Pizza med kødsovs

Pizza med kødsovs
Pizza med kødsovs

Hvis du er til deep-pan agtig pizza, så brug den angivne dej til en bradepande.

Hvis du bedre kan lide din pizza supertynd og sprød, så rul dejen tynd ud som to runde plader, og bag dem hver for sig.

Brug eventuelt dejen fra vores opskrift på pizza med skinke, pesto og parmesan, hvis du vil have den sprød.

Ingredienser

Dej

  • 500 gram hvedemel
  • 30 gram gær
  • 3 dl. vand
  • lidt olie & salt

Kødsovs

  • 400-500 gram hakket oksekød
  • 1-2 fed hvidløg
  • lidt tomatsovs fra brik eller tomatpuré
  • oregano

Toppings

  • 1 løg
  • 250 gram champignon
  • revet mozarella
  • frist mozarella

Opskrift

Start med at tænde ovnen.

Dej / Bund

  1. Rør gær ud i vand
  2. Tilsæt resten af dejens ingredienser
  3. Ælt dejen
  4. Smør en bradepande og fordel dejen ud over hele bradepanden og lidt op af kanterne
  5. Bunden forbages nu 10-15 minutter ved 175 grader varmluft

Medens bunden forbager laves kødsovsen.

Kødsovs

  1. Brun kødet sammen med hakket hvidløg
  2. Tilsæt tomatsovs og kog lidt ind
  3. Smag til med oregano

Samle og bage

  1. Bred kødsovsen ud over den forbagte bund
  2. Skær løg i ringe og læg over
  3. Skær champignon i tynde skiver og læg over
  4. Drys med oregano
  5. Drys med revet mozarella
  6. Findel den friske mozarella, og fordel øverst over pizzaen
  7. Bages nu ved 175 grader varmluft, til den er gylden ovenpå