Risalamande

Risalamande
Risalamande

Risalamande er desserten til julemiddagen. Man skal bruge afkølet Risengrød fra dagen før.

Pas på med at putte for meget flødeskum i. Det bliver den ikke bedre af.

Ingredienser

  • Kold risengrød (grøden til 3-4 personer giver dessert nok til 6 mennesker eller mere måske)
  • 3 tsk. vaniliesukker
  • 80 gr. mandler
  • 1/4 liter piskefløde (eller mindre)
  • Kirsebærsovs

Opskrift

  1. Lav risengrøden dagen før eller flere timer før. Den skal være helt afkølet.
  2. Bland vaniliesukker (efter smag) i risengrøden
  3. Giv mandlerne et hurtigt opkog og smut dem
  4. Hak mandlerne groft (husk at lægge en fra, hvis du skal bruge en hel til mandelgave)
  5. Bland de hakkede mandler i risengrøden
  6. Pisk nu fløden til skum
  7. Hæld risengrøden i serveringsskål
  8. Vend til sidst forsigtigt flødeskum i risengrøden (lidt efter lidt, pas på der ikke kommer for meget i, så bliver det vammelt)
  9. Serveres koldt med lunet kirsebærsovs.