Risklatkager
Den bedste måde der findes til at omsætte rest af risengrød til en dessert. Altså, bortset fra ris ala mande. Man fristes næsten til at lave lidt ekstra bare for at få en god rest.
Ingredienser
- 1 rest risengrød
- 2 æg
- 1 tsk sukker
- 1 tsk vaniliesukker
- 1 dl. mel
- margarine
- Tilbehør: Sukker eller syltetøj
Opskrift
- Bland risengrøden med de andre ingredienser (den må ikke være alt for flydende)
- Du kan med fordel stille dejen i køleskabet lidt tid
- Smelt rigeligt margarine på en pande
- Læg små, tykke klatkager på panden (ca. 2 spiseskefulde pr. stk)
- Bages på begge sider til de er sprøde og gyldne (brug ikke for høj varme)